Develco industry network software
Søg Skift sprog Send e-mail til Develco Printvenlig side Sitemap Login til EXTRANET
 

 DevCom ZigBee Module

 

En helt ny verden af muligheder er ved at åbne sig inden for trådløs kommunikation. I mange år er antallet af kabler til forskellige elektroniske installationer steget og steget. Ud over at være grimme og i vejen, udgør de også en stor omkostning, både i materialer og arbejdsløn. Med Develcos DevCom ZigBee Module er det nu både hurtigt og let at bygge trådløs teknologi ind i allerede eksisterende produkter. Som navnet antyder, er modulet baseret på den åbne verdensomspændende standard, ZigBee, der rummer et meget stort potentiale.

 

Til DevCom-modulet hører en udviklingsplatform, hvor man kan udvikle software direkte på det modul, der skal bygges ind i et eksisterende produkt. Platformen supporteres af Freescales ZigBee-udviklingsmiljø.

 

Inden for industrielle netværk og kommunikation mellem ”dumme” enheder i hjemmet, har vi hidtil manglet en standard, der lever op til de behov, vi har. Der findes en række proprietære produkter, der alle dækker de fleste behov. Men produkterne har alle det fælles problem, at de ikke er åbne standarder og derfor ikke nyder godt af den frie konkurrence, multiple source og andre fordele, der er ved en standard som ZigBee.

DevCom 02 ZigBee Module
 

Kort fortalt er ZigBee en simpel men pålidelig trådløs teknologi, der er både billig og har et lavt effektforbrug. Dette gør den meget velegnet til trådløs styring og måling af eludstyr i boliger. Standarden er specielt designet med henblik på at imødekomme et stigende behov for prisbillige low powernetværksløsninger til trådløse sensorer anvendt f.eks. til fjernovervåpgning og kontrol af tekniske installationer i private hjem samt bygningsautomatisering. ZigBee-baserede netværk vil gøre det nemmere for f.eks. byggefirmaer og installatører at ændre og udvide tekniske installationer såsom varme-, belysning- og sikkerhedssystemer og etablere en central trådløs overvågning af tekniske installationer.

 

Develco er det første firma i verden, der har lanceret ZigBee-produkter på markedet, nemlig en elektronisk el-måler, der har sat en ny dagsorden for dialogen mellem kunde og elselskab. AMR (Automatic Meter Reading) er et af tidens hotte buzz-words, og det er her, at ZigBeeprodukterne virkelig kommer til sin ret - netop fordi standarden er åben, så den inden for overskuelig tid muliggør kommunikation mellem samtlige af hjemmets el-apparater.

 

ZigBee-specifikationen er som nævnt en åben global standard, der varetages af industrisammenslutningen ZigBee Alliance. Alliancen består på nuværende tidspunkt af mere end 300 firmaer og tæller bl.a. veteraner inden for bygningsautomatisering som Phillips, Siemens og Honeywell. Også danske virksomheder er med helt i front med navne som Grundfos, Danfoss og Develco, der alle er fuldgyldige medlemmer af ZigBee Alliance og dermed er med til at sætte sit præg på denne trådløse standard, der er i rivende udvikling.

DevCom 01 ZigBee Module